Indlæg fra DCBF Bestyrelsesmedlem Peter Trampe

Partnerskab med Kina

I 2008 udvidede Anders Fogh Rasmussen det strategiske samarbejde med Kina, men er senere vendt 180 grader efter hans etablering af ’Alliance of Democracies’.  Trump startede handelskrigen mod Kina, og den er senere fuldt op af Præsident Biden. EU ser snart Kina mere som en trussel end mulighedernes land.

Heldigvis er verden mere pragmatisk end vores rimelig naive ’politiske ideologer’ – USA og Kinas samhandel i 2022 udgjorde $690 mia.  Selv justeret for inflation, er det stadig en pæn stigning over 2021. En øget samhandel har en vifte af positive indvirkninger på magtforholdet og udbredelsen af en fredelig verden. Kina og Vesten forbliver mere og mere afhængige af hinanden. Samtidig betyder samhandel også en sameksistens, hvor Vesten i sin ageren med kineserne, har mulighed for at påvirke Kina gennem dialog, fælles projekter, udveksling af ideologi, og sameksistens. Alternativet er isolation og dermed dårligere udnyttelse af ressourcer på tværs af kloden, samt en potentiel trussel om yderligere ufred i verden.

Hvis man i sin naivitet tror, at man kan ændre Kinas kurs gennem nedlukning af samarbejde og dialog, og trusler om involvering i, hvad Kina anser for deres interne relationer, så har man ikke forstået kinesisk historie og landes nuværende situation.

Anders Fogh Rasmussen opfordrer danske virksomheder til at forlade Kina og regeringen  til at ændre kurs over for Kina, med det utopiske håb, at lille Danmark kan sætte Kina på plads. Forhåbentlig har vores pragmatiske regering en bedre forståelse af situationen end blandt andre Nancy Pelosi og Fogh Rasmussen’s selvpromovering i deres politiske karrieres efterår.